Toraen og blodofringer af levende væsener


Jeg skriver denne artikel, fordi jeg er så dødtræt af den endeløse strøm af idioter, der laver YouTube-videoer og hjemmesider, som på den ene side blotlægger jødiske ritualmord, men på den anden side samtidig støtter kristendommen, Bibelen, nazaræeren og bebrejder Satan for det hele. Nogle af disse forfattere er faktisk jøder og er udmærket klar over, hvad de gør med hensyn til at forsøge at skyde skylden på Satan og de hedenske (ikke-jødiske) Guder. De resterende af disse forfatter (hvoraf de fleste er kristne) er blot halvhjerner.

De fleste af disse halvhjernede idioter (og de er næsten altid kristne) er enten for dovne, umotiverede eller mangler simpelthen den nødvendige intelligens til at læse den jødiske Tora, som er Det Gamle Testamente. Hele Toraen er spækket med den jødiske Guds anvisninger om, hvordan man korrekt udfører levende blodofringer. Til kristne idioter med tocifrede intelligenskvotienter, som kommer med undskyldninger i forhold til Det Nye Testamente og "Jesus", skal det påpeges, at "Jesus" ER et menneskeligt barneoffer, brugt i et blodofringsritual.

Udover denne dybtgående dumhed (det kristne intelligensniveau er uhyre lavt) lader det aldrig til at gå op for disse bibelomklamrende idioter, der råber og skriger op om jødiske ritualmord og glædeligt citerer den jødiske Talmud, at Talmudden faktisk er en af rabbinsk fortolkning af og kommentar til Toraen. Og hvad er Toraen? Toraen er de første fem bøger af Det Gamle Testamente, som disse kristne fjolser selv fremmer. Ja, DET GAMLE TESTAMENTE, som deres præster læser op fra i deres kristne kirker hver eneste søndag. Som jeg allerede har nævnt, så er omfanget af dumheden chokerende for at sige det mildt. På trods af, at disse halvhjernede kristne konstant beskylder Satan for ofringer og lignende, kan de ikke pege på ET ENESTE STED I BIBELEN, hvor Satan har krævet eller overhovedet nævnt nogen former for ofringer! Men de beskylder ham uophørligt for netop dette, fordi det skaber en afledning. Som jeg bliver ved med at gentage, får Satan skyldes for hver eneste af den jødiske kristne "Guds" handlinger og karaktertræk, men kun få kan se dette. Stort set ingen stopper op og tænker sig om.

En anden ting, jeg vil tilføje her, er, hvordan kristne og andre lignende idioter fordrejer alt. Nogen nævnte, hvordan navnene på hedenske Guder blev brugt af jøder, som for eksempel grundlæggeren af chasidisk jødedom, Ba’al Shem Tov. Denne titel betyder "herre af det gode navn", for det første. Dette har at gøre med okkulte kræfter. Det har intet at gøre med den hedenske Gud Baal.

"Ba'al betyder på hebraisk "husbond" eller "ejer" og er beslægtet til et verbum, der betyder at komme i besiddelse af, eller, for en mand, at fuldbyrde et ægteskab. Ordet "ba'al" bruges også i mange hebraiske sætninger, hvor det både betegner konkret ejerskab af noget såvel som det af besidde forskellige personlighedstræk." [1]

Baal betyder også (som jeg skrev ovenfor) "herre", så dette ord har virkelig en meget bred anvendelighed. I betragtning af den ekstreme blasfemi mod og nedrakning af den hedenske Gud Baal i Goetiaen (Kong Salomons Lavere Nøgle) er det almindelig fornuft, at hebræerne aldrig nogensinde kunne finde på at agte denne hedenske Gud (eller nogen andre). Enhver kilde, der påstår, at hebræerne tilbad hedenske Guder, har til formål at forvirre læserne. Gennem vores egen research har vi fundet, at Baal er et andet navn for den filistiske Gud Beelzebub. Den endeløse jødiske blasfemi mod Beelzebub bør i sig selv gøre det klart, hvor meget jøderne hader denne hedenske Gud.

Citatet direkte nedenfor er fra en artikel om Baal fra hjemmesiden "Bible Hub":
“4 med det attributive: בַּעַל בְּרִית Pagtens herre, Dommerbogen 8:33; Dommerbogen 9:4 (sml. אל ברית Dommerbogen 9:46; NöZMG 1888, 478); זְבוּב ׳ב Fluernes herre, Anden Kongebog 1:2,3,6,16, Filistisk gud, 5 Βααλ μυῖαν (Beelzebub, Matthæusevangeliet 12:24) sml. Bael." [2]

Jeg vil også gerne kommentere på den ekstreme lighed mellem navnet "Moloch" og det hebraiske ord "Melek", som betyder "konge". "Konge" er endnu et meget generelt begreb. [3]

Men lad os se på, hvad den jødiske Tora siger om levende blodofringer. Jeg opfordrer på det kraftigste dem af jer, der er i tvivl, til at researche på egen hånd, da der findes mange eksemplarer af den jødiske Tora her på internettet.

Historien om den jødiske figur Abraham, der efter direkte ordre fra deres udenjordiske gud var meget tæt på at ofre sin søn Isak, er et åbenlyst eksempel, idet Abrahams villighed alene (ifølge historien) indikerer, at dette overhovedet ikke var en usædvanlig anmodning. Taget hans utvivlsomme villighed i betragtning afslører dette, at ofring af menneskebørn var helt almindeligt.

I tillæg til ovenstående er der her nogle meget interessante og afslørende citater, taget direkte fra den jødiske hjemmeside
"Come and Hear, An Educational Forum For the Examination of Religious Truth and Religious Tolerance: Blood Ritual
3: Human Sacrifice, the Talmud, and the Moloch Problem" "LORD God Accepts Human Sacrifice"

Citater taget fra ovenstående hjemmeside (oversat til dansk):
“Blodritualer - blodritualer er grundlæggende for jødedommen. Noget blod virker helliggørende, andet blod virker besudlende. Lad os undersøge Talmud-doktrinerne.”

“Den babyloniske talmud tillader dog stadig jøder at ofre børn til Moloch — under visse betingelser.”
“HERREN Gud accepterer menneskeofringer”
“Lad os først sætte tingene i perspektiv. Nogle tror fejlagtigt, at menneskeofring er forbudt i Det Gamle Testamente. Visse profeter gik ganske vist imod det. Men i mindst én bog accepterer HERREN Gud menneskeofring. Og i en anden bog formildes HERREN Gud ved menneskeofring.”

"I den følgende beretning fra Dommerbogen er den israelitiske kriger Jefta ved at tage afsted for at føre krig mod ammoniterne. Som betaling for sejren lover Jefta HERREN Gud, at han vil ofre "den første", der kommer ud fra hans hus for at hilse på ham ved hans tilbagevenden. Medmindre Jefta holder okser, får, geder eller kyllinger i sin stue, må han nødvendigvis forvente, at det lovede offer vil blive et menneske. Bemærk, at Jefta ikke lover at ofre "en okse", "en ged", el.lign."

30. Jefta aflagde det løfte til Herren: »Hvis du giver ammonitterne i min hånd,
31. skal den første, der går ud af døren til mit hus og kommer mig i møde, når jeg vender hjem fra ammonitterne som sejrherre, tilhøre Herren; ham vil jeg ofre som brændoffer.«
— Dommerbogen 11:30-31

Den første, der går gennem dørene i Jeftas hus, idet han vender hjem, er hans eneste barn, hans elskede datter.

34. Da Jefta kom hjem til sit hus i Mispa, var det hans datter, der kom ham i møde, dansende til paukens lyd. Hun var hans eneste barn, han havde ellers ingen sønner eller døtre.
35. Da han fik øje på hende, flængede han sine klæder og sagde: »Ak, min datter! Du knuser mig, du styrter mig i ulykke. Jeg har aflagt et løfte til Herren, og jeg kan ikke tage mine ord i mig igen.«
— Dommerbogen 11:34-35

Lad os reflektere over dette et øjeblik. Vi ved, at Jefta lovede HERREN Gud at ofre "den første", der kom ud af hans husdør. Vi formoder, at Jefta planlagde at ofre en af sine tjenere. Men da "den første" viste sig at være Jeftas datter, blev Jefta overrasket. Bemærk hans datters reaktion:

36. Hun sagde til ham: »Har du aflagt et løfte til Herren, far, så gør med mig, som du har lovet, nu da Herren har givet dig hævn over dine fjender, ammonitterne.«
— Dommerbogen 11:36

"Hun udtrykker ingen overraskelse over, at HERREN Gud vil acceptere en menneskeofring, og hun protesterer heller ikke. Hun siger ikke: "Fader, lad os bruge vores sunde fornuft".
Kun perfekte dyr må rituelt ofres i jødedommen. Bemærk, at Jeftas datter også er et perfekt offer — hun er jomfru. Bemærk, at HERREN Gud ikke stopper denne ofring på samme måde, som han stoppede ofringen af Abrahams søn.

Det Gamle Testamente angiver ikke, hvordan Jefta ofrer sin datter, men for at overholde de etablerede metoder anvendt i dyreofringer ville han skulle skære halsen over på hende først og dræne hendes blod ned i et ritualistisk tempelkar; skære hendes arme, ben og hoved af; skære hendes torso ud i flere dele, fjerne hendes indvolde og vaske dem; hælde, stænke og smørre hendes blod ud på bestemt foreskrevne steder rundt om alteret; og brænde kødet. En præst kunne naturligvis også gøre det for ham." [4]

"HERREN Gud formildes af menneskeofringer" [5]

"Som to forskellige forseelser, der viser, at det at give sit frø til Molech ikke er afgudsdyrkelse. Forskellene [sic] er, at hvis man ofrer til Molech, eller får sin søn til at gå gennem ilden til en anden guddom, bliver man ikke straffet."

"Efter Mishnahen, indeholder Sanhedrin 64a og 64b en opstemt debat mellem vismændende vedrørende:

• under hvilke omstændigheder det at tilbede et billede er afgudsdyrkelse
• hvilke billeder man kan tilbede uden at forfalde til afgudsdyrkelse
• hvilke dele af børneofringer i hvilke kombinationer, der er strafbare, og
• hvor mange børn, der må ofres, uden at overtræde Tredje Mosebog.

“Der er for nylig blevet gjort mange forsøg på at bevise, at israelitterne ved at ofre deres børn til Moloch simpelthen troede, at de ofrede dem i holocaust til Jahve. Med andre ord, så var Melech, som børnene blev ofret til, et andet navn for Jahve.“[6]

Artiklen fortsætter og forsøger at modbevise det, men enhver idiot kan ved at læse den bibelske Tredje Mosebog let se, at ovenstående afsnit taler for sig selv.

Mere fra den jødiske "Come and Hear"-hjemmeside:
“Det er bestemt uheldigt, at den jødiske religion ikke har forstødt doktrinen om, at deres børn kan ofres til Moloch. Denne doktrine, samt bønnerne i den jødiske liturgi, der opfordrer til genindførelsen af rituelle blodofringer (se Animal Sacrifice and the Third Temple), tilføjer absolut troværdighed til anklagerne om, at jøderne praktiserer rituelle blodofringer af børn."
"Det at forstøde de talmudiske doktriner, der godkender den rituelle ofring af børn (under særlige omstændigheder), ville være en god måde at skabe velvilje mellem jødedommen og mennesker af andre religiøse trosretninger.” [7]

Tredje Mosebog er chokerende fuld af specifikke instruktioner og krav til blodofring af levende væsener:

Citaterne nedenfor er taget direkte fra den jødiske Tora. I betragtning af den omfattende og forfærdelige behandling af dyr, er det ikke underligt, at jøderne opfandt industrielt landbrug. Denne slags ting ligger i deres natur.


(3 Mos, 1:1) HERREN kaldte på Moses og talede til ham fra Åbenbaringsteltet og sagde:
(3 Mos, 1:2) Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen af eder vil bringe HERREN en Offergave af Kvæget, da skal Offergaven, I vil bringe, tages at Hornkvæget eller Småkvæget.
(3 Mos, 1:3) Skal hans Offergave af Hornkvæget være et Brændoffer, så skal det være et lydefrit Handyr, han bringer; til Åbenbaringsteltets Indgang skal han bringe det for at vinde HERRENs Velbehag.

(3 Mos, 1:5) Derpå skal han slagte den unge Okse for HERRENs Åsyn, og Arons Sønner, Præsterne, skal frembære Blodet, og de skal sprænge Blodet rundt om på Alteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

(3 Mos, 1:10) Hvis hans Offergave, der skal bruges som Brændoffer, tages at Småkvæget, af Fårene eller Gederne, så skal det være et lydefrit Handyr, han bringer.
(3 Mos, 1:11) Han skal slagte det for HERRENs Åsyn ved Alterets Nordside, og Arons Sønner, Præsterne skal sprænge Blodet deraf rundt om på Alteret.

(3 Mos, 1:14) Er hans Offergave til HERREN et Brændoffer af Fuglene, da skal Offergaven, han vil bringe, tages af Turtelduerne eller Dueungerne;
(3 Mos, 1:15) Præsten skal frembære den til Alteret og knække Halsen på den og bringe Hovedet som Røgoffer på Alteret, og dens Blod skal udpresses mod Alterets Side.
(3 Mos, 1:16) Så skal han udtage Kroen med dens Indhold og kaste den på Askedyngen ved Alterets Østside.
(3 Mos, 1:17) Derpå skal han rive Vingerne løs på den uden dog at skille dem fra Kroppen. Så skal Præsten bringe den som Røgoffer på Alteret på Brændet over Ilden; det er et Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.

(3 Mos, 3:1) Men er hans Offergave et Takoffer, så skal det, hvis han bringer det af Hornkvæget, være et lydefrit Han- eller Hundyr, han bringer HERREN.
(3 Mos, 3:2) Han skal lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret ved Indgangen til Åbenbaringsteltet; og Arons Sønner, Præsterne, skal sprænge Blodet rundt om på Alteret.

(3 Mos, 3:7) Er den Offergave, han vil bringe, et Lam, skal han bringe det hen for HERRENs Åsyn
(LEV 3:8) og lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret foran Åbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet deraf rundt om på Alteret.

(3 Mos, 3:12) Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen for HERRENs Åsyn
(3 Mos, 3:13) og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den foran Åbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet rundt om på Alteret.

(3 Mos, 4:4) Han skal føre Tyren hen til Åbenbaringsteltets Indgang for HERRENs Åsyn og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den for HERRENs Åsyn,
(3 Mos, 4:5) og den salvede Præst skal tage noget af Tyrens Blod og bringe det ind i Åbenbaringsteltet,
(3 Mos, 4:6) og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv Gange for HERRENs Åsyn foran Helligdommens Forhæng;
(3 Mos, 4:7) og Præsten skal stryge noget af Blodet på Røgelsealterets Horn for HERRENs Åsyn, det, som står i Åbenbaringsteltet; Resten af Tyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

(3 Mos, 4:11) Men Tyrens Hud og alt dens Kød tillige med dens Hoved, Skinneben, Indvolde og Skarn,
(3 Mos, 4:12) hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted, til Askedyngen, og brænde den på et Bål af Brænde; oven på Askedyngen skal den brændes.

(3 Mos, 4:16) Derpå skal den salvede Præst bringe noget af Tyrens Blod ind i Åbenbaringsteltet,
(3 Mos, 4:17) og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv Gange for HERRENs Åsyn foran Forhænget;
(3 Mos, 4:18) og han skal stryge noget af Blodet på Hornene af Alteret, som står for HERRENs Åsyn i Åbenbaringsteltet; Resten af Blodet skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet,

(3 Mos, 4:24) Han skal lægge sin Hånd på Bukkens Hoved og slagte den der, hvor Brændofferet slagtes for HERRENs Åsyn. Det er et Syndoffer.
(3 Mos, 4:25) Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han udgyde ved Brændofferalterets Fod.

(3 Mos, 5:7) Men hvis han ikke evner at give et Stykke Småkvæg, skal han til Bod for sin Synd bringe HERREN to Turtelduer eller Dueunger, en som Syndoffer og en som Brændoffer.
(3 Mos, 5:8) Han skal bringe dem til Præsten, og Præsten skal først frembære den, der skal bruges til Syndoffer; han skal knække Halsen på den ved Nakken uden at rive Hovedet helt af
(3 Mos, 5:9) og stænke noget af Syndofferets Blod på Alterets Side, medens Resten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er et Syndoffer.

(3 Mos, 7:2) Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. Dets Blod skal sprænges rundt om på Alteret,

(3 Mos, 8:18) Derpå førte han Brændoffervæderen frem, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder på Væderens Hoved.

(3 Mos, 8:19) Så slagtede Moses den og sprængte Blodet rundt om på Alteret;

(3 Mos, 8:22) Derpå førte han den anden Væder, Indsættelsesvæderen, frem, og Aron og hans Sønner lagde deres Hænder på Væderens Hoved.
(3 Mos, 8:23) Så slagtede Moses den, tog noget af dens Blod og strøg det på Arons højre Øreflip og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå.
(3 Mos, 8:24) Derpå lod Moses Arons Sønner træde frem og strøg noget af Blodet på deres højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og højre Tommeltå, Men Resten af Blodet sprængte han rundt om på Alteret.

(3 Mos, 9:12) Derefter slagtede han Brændofferet, og Arons Sønner rakte ham Blodet, og han sprængte det rundt om på Alteret.

(3 Mos, 9:18) så slagtede han Oksen og Væderen som Takoffer fra Folket. Og Arons Sønner rakte ham Blodet, og han sprængte det rundt om på Alteret.

(3 Mos, 16:14) Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv Gange stænke noget af Blodet med sin Finger.
(3 Mos, 16:15) Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke det på Sonedækket og foran Sonedækket.

(3 Mos, 16:18) Så skal han gå ud til Alteret, som står for HERRENs Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn,
(3 Mos, 16:19) og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israeliternes Urenheder.

(3 Mos, 17:11) Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug på Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet, som skaffer Soning, fordi det er Sjælen.

(3 Mos, 22:29) Når I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds Velbehag.

(3 Mos, 22:19) så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, et lydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne;
(3 Mos, 22:20) I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved vinder I ikke eders Guds Velbehag.
(3 Mos, 22:21) Når nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvæget eller Småkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer, da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds Velbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have;
(3 Mos, 22:22) et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såret Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm, sådanne Dyr må I ikke bringe HERREN, og I må ikke lægge noget Ildoffer af den Slags på Alteret for HERREN.
(3 Mos, 22:23) Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang eller forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivilligoffer, men som Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.
(3 Mos, 22:24) Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må I ikke bringe HERREN; således må I ikke bære eder ad i eders Land.
(3 Mos, 22:25) Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl; ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.
(3 Mos, 22:26) HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
(3 Mos, 22:27) Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal de blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de skikkede til at vinde HERRENs Velbehag som Ildoffergave til HERREN.
(3 Mos, 22:29) Når I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det således, at det kan vinde eder Guds Velbehag.

(3 Mos, 23:19) Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som Takoffer.

(4 Mos, 7:41) og til Takoffer to Stykker Hornkvæg, fem Vædre, fem Bukke, og fem årgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs Søns, Offergave.

(5 Mos, 12:11) da skal det Sted, HERREN eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løfteofre, som I lover HERREN;

___________________________________________________________________

Referencer:
3 Mos - Tredje Mosebog
4 Mos - Fjerde Mosebog
5 Mos - Femte Mosebog

[1] https://en.wikipedia.org/wiki/Baal
[2] http://biblehub.com/hebrew/1167.htm
[3] http://biblehub.com/hebrew/4428.htm
[4] "Come and Hear, An Educational Forum For the Examination of Religious Truth and Religious Tolerance: Blood Ritual 3: Human Sacrifice, the Talmud, and the Moloch Problem" "LORD God Accepts Human Sacrifice"
[5] Ibid
[6] Ibid
[7] Ibid


___________________________________________________________________

The Christian Mass and How it Ties into Jewish Ritual Murder

2000 Years of Jewish Ritual Murder

Jewish Ritual Murder

The Holy Bible: A Book of Jewish Witchcraft

Christianity, Communism, the Jews and the Bible

Mind Control Programming and the Bible

The Truth About the Bible

TILBAGE TIL: AFSLØR KRISTENDOMMEN